Det er ærgeligt at Mumford & Sons ikke har fået mere opmærksomhed i Danmark. Soundvenue krediterede debutalbummet Sigh No More med sølle 3 stjerner – og sikke en brøler. Albummets 2 første singler “Little Lion Man” og “Winter Winds” er perler der fortjener mere airplay end de har fået.
Mumford & Sons er uden tvivl på min Roskilde ønskeliste. Et fuldt Arena på en solbeskinnet eftermiddag og et band der spiller på bl.a. banjo og kontrabas. Det kunne sgu da være herligt! Lyt selv og se videoerne til føromtalte numre herunder.
Hvis du er solgt ligesom mig kan jeg gøre opmærksom på at Mumford & Sons spiller på loppen søndag d. 11. april. Pris? – Sølle 120 kr.
Endelig fokus på Mumford & Sons! Absolut et af de bedste album fra sidste år. De er helt fantastisk talentfulde – men mon den brede offentlighed er klar til bluegrass?
Jeg glæder mig i hvert fald til koncerten.