Ren respekt, og fantastisk musik!
Det bevidste Love Shop lørdag aften, da de gik på scenen som sidste del af en uforglemmelig aften, skabt til ære og minde for den afdøde guitarist Hilmer Hassig.
Da jeg ankom til store Vega med min makker, var det første band allerede på scenen, og Scatterbrain spillede op til eftertænksomhed, med mørke synth-lyde og gode vokaler. En lovende start, og da bandet til sidst lod en ren solo bryde ud fra Laptoppen – en optagelse med Hassigs guitar, blev standarten lagt for denne aften, der ikke lod sig indpakke i tristhed, men i højere grad respekt og glæde ved Hassigs produktioner og personlighed.
Efterfølgende kom aftenens vært, musiker, musikanmelder mm. Klaus Lyngaard på scenen, og han guidede hele aftenen publikum igennem Hilmer Hassigs musikalske karriere, med små anekdoter om Hassigs laden og gøren i flere årtier. En fremragende vært, der med humor og respekt gav et indblik i afdødes alsidighed som musiker.
Næste band var Naive, et mere poppet indslag, der dog i mine øje stak ud, specielt via kendis-effekten, da bl.a. henrik Balling fra Gangway og Martin Brygmann var med som bandmedlemmer.
Efterfølgende var der både plads til Elisabeth, Nanna (Hassigs kæreste), Claus Høxbro og en række andre kunstnere, der hver gav små bidder af forskellig art og kvalitet.
De to hovednavne denne aften må dog siges at være Lars H.U.G. & The Zombies, og Love Shop. Lars H.U.G. var denne aften aldeles veloplagt, og han gav flere numre fra det danske bagkatalog, og der var endda blevet plads til tre numre fra Kliché-tiden. “Havets blå”, “Okay Okay Boys” og “Militskvinder” stod for mig som en del af aftenens absolutte højdepunkter!
Klokken 23 gik Love Shop så på – bandet som Hilmer Hassig spillede i, indtil bandet i 2004 valgte at tage pause på ubestemt tid. Siden hen har Jens Unmack og Henrik Hall hver i sær kickstartet fremragende soloprojekter, og da dette var min første omgang Love Shop live, var det en fryd at se de to sammen, glade og veloplagte. Henrik Hall dansede frem på scenen, og viste de moves kun han kan præstere. Unmack sang til folket om “Drømmenes København”, “Kræmmersjæl”, “Love Goes On” og alt hvad hjertet ellers kunne begære. Da bandet som ekstranummer spillede “En nat blir det sommer” var der ikke en lunge der stod fri, og publikum sang med for fuld hals til nummeret, der i min optik er et af de bedste, den moderne danske musikscene har præsteret.
“Hvorfor er lykken så lunefuld, og hvorfor er glæden så kort”, sang Lars H.U.G. Det kan man spørge sig selv om, når en personlighed som Hilmer Hassig går bort. En ting er dog sikkert. Aftenen igennem lod musikerne hjerterne tale, og Hassig og hans musik blev husket med respekt, humor og kærlighed.
