
Jeg har engang arbejdet på Esbjerg havn.
Ud over mig, var der bl.a. et par arbejdere fra Nigeria, og hvad gør man, når man gerne vil lære folk at kende? – i mit tilfælde valgte jeg at bringe de to ting på banen, som jeg ved om Nigeria, så samtalen havde et udgangspunkt. Jeg kender lidt til en sejr ved VM i 1998, og Femi Kuti, en afrikansk musiker der spillede på Roskilde i 2005. I det jeg nævnte Femi, lyste det i min vens øjne, og det viste sig hurtigt at Kuti-navnet var “The Big Deal” i Nigeria.
Femis far, Feli Kuti, var en af Nigerias største kulturelle profiler, og var i den absolutte top inden for afrobeat-genren. Afrobeat er et mix-up af vestlige genrer som jazz og funk, og afrikanske rytmer – til sammen en festlig omgang worldmusic! I den heftige dunst af laks, fik jeg historien om Feli Kuti, en herre, der udover musikken var kendt for sit harem af kvinder, sin enorme rigdom, hans biler, boliger, osv. En Flamboyant nigerianer var der i hvert fald tale om, og min afrikanske ven fortalte mig, at der var landesorg, da ikonet døde af Aids i 1997.
Nu viser det sig så, at Feli, ud over Femi Kuti, har en sønnen Seun, der nu er aktuel med albummet “many Things”. Her bliver festen virkelig bliver sparket igang, i fin forlængelse af far og brors ånd og der er igen lagt i ovnen til en svedig omgang afro-beat,så hop på vognen og få lidt varme, i det danske vintervejr!
Links:
Myspace
Live
PS: Tak til min havneven!