
Mange har indtil videre været en anelse skuffet over årets program på Roskilde Festival (inkl. mig selv). Jeg har i dag haft mulighed for at studere programmet lidt nærmere og hvis Roskilde kan byde på en overraskelse eller to mere synes jeg faktisk at programmet er ganske udmærket. Der er masser af god musik at komme efter, og hvis solen kigger frem på Roskilde som den gør det i dag skal det hele nok blive en succes.
Jeg har forsøgt at lave en liste over hvilke 10 koncerter du simpelthen ikke må gå glip af. Selvom det er svært at liste det op fra nr. 1 til nr. 10 har jeg alligevel ubarmhjertigt (og sikkert også uretfærdigt) forsøgt. Mit bud lyder således:
1. The Whitest Boy Alive
Jeg blev ellevild da Roskilde for nylig annoncerede deres ankomst. Erlend Øye og co. står for en af de bedste udgivelser i 2009 med albummet Rules, og med numre som 1517, Courage og ikke mindst Burning fra det tidligere album Dreams lover jeg at denne koncert ikke vil skuffe. Bonus: Jeg har ladet mig fortælle at Erlend Øye er ret vild med at crowdsurfe
The Whitest Boy Alive @ Myspace
2. Röyksopp
Da Röyksopp udgav det længeventede album Junior for noget tid siden var jeg i første omgang skuffet. Albummet har dog siden vokset på mig konstant og numre som Vision One, This Must Be It og ikke mindst superhittet The Girl And The Robot med Robyn skal nok sætte gang i et brag af en fest. Og mon så ikke også vi får nogle af de gamle klassikere?
Röyksopp @ Myspace
Röyksopp – The Girl And The Robot (Video)
3. Lil’ Wayne
Ja, man kan jo sige meget – og han har da bestemt lavet mere lort end lagkage. Jeg tør dog stadig godt garantere underholdning og sikkert masser af bling bling og auto-tune når Weezy aka Cash-money Millionaire går på scenen. Ikke desto mindre tror jeg på denne koncert som en af dem der sætter sig mest fast i hukommelsen. Personligt glæder jeg mig til at høre nummeret Mr. Carter, (jo, det er fedt!) som jeg tror, vil gøre sig sindssyg godt live, selvom Jay-Z’s vers formegentlig vil blive skippet.
Lil’ Wayne – Mr. Carter (stream)
4. Trentemøller
Han er Danmarks mest prominente DJ og har stået for en række hits, både dansable og mere afdæmpede. Trentedrengen lover et 2-timers DJ-set med egne edits og bootlegs. Jeg er spændt på at se om han kan fylde Orange Scene, men hvis det lykkes vil denne koncert uden tvivl byde på den største og vildeste (udendørs) natklubstemning du nogensinde har oplevet. Desuden vil Hr. Simpson og Hr. Vibskov nok også bidrage til festen, hvilket bestemt ikke gør oplevelsen mindre værd.
Trentemøller @ Myspace
5. Deadmau5
Et storsmilende musehoved bag en DJ-pult er næsten alene argument for at se koncerten. Deadmau5 er sammen med Trentemøller i min optik de største elektroniske navne på Roskildeplakaten og derfor tør jeg godt garanterer at dette bliver en af de mest eksplosive koncerter på årets festival. Hans debutplade fik desuden titlen Random Album Title. Hvor fed en titel er det ik lige!?
Deadmau5 @ Myspace
Deadmau5 – Ghosts’N’Stuff
6. Mikael Simpson & Sølvstorm
Mikael Simpson har lavet en af de bedste danske plader indtil nu i 2009. Jeg har haft mulighed for at se Simpson live et par gange før og begge gange har været særdeles enestående. Jeg tør derfor godt garanterer en god og mindeværdig koncert.
Mikael Simpson @ Myspace
7. Mew
Med et nyt album på trapperne bliver det spændende at se hvad Mew disker op med. Indtil nu har vi kun fået lov til at lytte med på nummeret Introducing Palace Players, som jeg personlig er helt vild med. Jonas Bjerres karakteristiske vokal gør Mew’s lyd helt unik og original – og alene af den grund bør du ikke gå glip af koncerten. Sammen med de andre Blogbeat-drenge oplevede jeg Mew live for nogle år siden. En fantastisk koncert, der ikke blev mindre mindeværdig af at Stefan vidst nok havde en lille tåre i øjenkrogen (!?) Bevægende, ik sandt?
Mew – Introducing Palace Players
8. Malk De Koijn
Genforening. Nok sagt.
9. Coldplay
Coldplay vil jeg simpelthen bare ikke gå glip af – og derfor måtte de selvfølgelig på listen. Albummet Viva La Vida står for mit vedkommende som bandets bedste udgivelse (mange vil nok her være uenige). Numre som Viva La Vida og Lost! må fungere SÅ fedt live! Er du stadig i tvivl? Så se nedestående link og forestil dig det samme show på Orange Scene.
Coldplay – Lost (Live)
10. Friendly Fires
Friendly Fires er efter min mening det band der repræsenterer new-wave bølgen bedst på Roskilde. Nummeret Skeleton Boy har du med garanti hørt, og du synes også at det er fedt. Jeg postede i tidernes morgen videoen til nummeret her på bloggen. Skulle du have glemt Friendly Fires og videoen til Skeleton Boy får du herunder en lille reminder. Koncerten på Roskilde bliver fed – så don’t miss it!
Friendly Fires – Skeleton Boy (Video)
Som nævnt er det ikke nemt at vælge 10 koncerter ud, og der er selvfølgelig masser af andet musik, som du absolut ikke må gå glip af. Frem til Roskildes start vil jeg forsøge at finde nogle mindre kendte navne frem, og forhåbentlig overbevise dig om at Roskildes program slet ikke er så dårligt som du først gik og troede.